….så skal efterårspynten 
skiftes ud med julepynt
I år har der ikke været meget efterårspynt, kastanjer og grene har jeg kunnet arrangere. Måske er det for tidligt med fyr-grene, MEN jeg har læst i en artikel, at duften af fyr kan dulme dårlig samvittighed og skyldfølelser 😉
Og jeg har bestemt skyldfølelser i forhold til min kære mand, der pt må klare A L T. Ja faktisk tror jeg, at det er nødvendigt, at tapetsere med fyr-grene, for at opnå en effekt 😉
En dag, hvor min tristhed må ha’ været meget synlig, kom min dejlige mand pludselig hen og gav mig et kram, mens han stille sagde; “vi klarer det her, skat”. Behøver jeg sige at tårerne piblede frem? Ja der er dage, hvor humøret er lavt og frustrationerne store, men der er også dage, hvor jeg kan se en ende på det her…..og kampgejsten vender tilbage. 
Den eftermiddag i maj måned, har virkelig vendt op og ned på min hverdag. At få tæsk sætter sine spor….ikke kun fysisk. Jeg er ikke bange for pigen eller for at få tæsk igen. Nej den psykiske udfordring i dette, er at udholde de daglige rædsomme smerter OG holde den dårlige samvittighed overfor familien på afstand.
Og med julen stående på spring, bliver jeg for alvor udfordret på samvittigheden. Jeg kan vist godt begynde at tænke på hvordan jeg får afstemt mine egne forventninger i forhold til situationen. 
….den forsvandt,
før jeg nåede at blinke med øjnene

Sønnen skulle ha bøjle på (den sidste del), så dagen gik med at køre…..nårh ja så kørte vi da også forkert flere gange….vi var på vej mod Billund, men endte næsten i Give ;D. Min stedsans havde jeg så ikke lige medbragt i dag.
Et forkert spring havde givet sønnen lidt rygproblemer, så det skulle der også lige tjekkes og en behandling bestilles hos Lone.
Lidt indkøb og så hjem på terrassen med hækletøjet og vupti er det blevet tid til strikkeklub. Dagen er simpelthen forsvundet med lynets hast. 
Sådanne dage, hvor jeg føler, at jeg intet har bedrevet og hvor dagen alligevel ikke har føltes som hektisk, ja disse dage er jeg ikke så vild med, men at tilbringe tid med sønnen, dét er jeg til gengæld vild med :-). Det var skønt at få en snak med drengen og se hvor glad han er for efterskolen. Det er de bedste penge vi nogensinde har givet ud og vi gør det gerne endnu et år…….også selvom jeg savner ham ;D
….om at savne.

Hvorfor var der ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg ville komme til at savne mit afkom helt vildt og vanvittigt her i foråret? Han er jo på efterskole og jeg savner ham så meget, at det føles som om, der er et hul i mit hjerte. Må jeg godt indrømme det? Eller er det for pinligt? 
Da drengen startede på efterskolen, havde jeg det fint med det.. Dengang var det måske lidt pinligt, at jeg glædede mig over, at ha’ hverdagene for mig selv? Lige nu i skrivende stund, savner jeg altså drengen noget så forfærdeligt….det er selvfølgelig ok, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal stille op med dette savn. Jeg savner at diske op med lidt lækkert efter skoletid. Jeg savner de der hænge-ud-snakke i køkkenet. Jeg savner liv i huset. Jeg savner ham bare!….og nej han kommer ikke snart hjem, han tager endnu et år på efterskole!!! 
God søndag til Blogville

og så er det vist tid til tudekiks ;D 
…havde jeg faktisk i går

Bortset fra det faktum, at sønnen skulle køres til MR-skanning på Vejle Sygehus, så havde vi en rigtig hyggelig dag.
Kender I den der stemning,  når en morgen starter med rim på græsset og den sprøde forårs-sol brager gennem vinduer, der egentligt burde pudses? Og man at man bare ved at dette bliver en god dag, uanset hvad?
Sådan havde jeg det i går morges…..
og det kunne også se ud som om Bølle-banditten 
nød morgenstunden 😉
Sønnen og jeg havde simpelthen bare sådan en rigtig dejlig dag, hvor vi fik snakket om alvorlige ting , men også fik grint rigtig meget. Da jeg afleverede ham på efterskolen igen, fik jeg også et kæmpe knus til farvel….og det skyldtes ikke kun, at han fik et par Converse sko ;D. 
“Min motorik har jeg fra dig mor!”, sagde drengen tørt, da jeg snublede over et dørtrin på Sunset og sodavanden væltede på bakken med vores mad ;D ;D ;D. Og han har fuldstændig ret!
Jeg er ikke rigtig vild med Sunset, men det er sønnen og da jeg foreslog om vi skulle spise frokost dér, var han nølende i svaret……“jamen mor det kan du jo ikke li’ og jeg vil også gerne gøre noget godt for dig”. Måske mit hjerte lige smeltede….det er jo ofte de små ting, der siger mest ikke? 
Jeg var træt med træt på dag jeg endelig landede hjemme igen, men det var en god træthed 🙂 I aften kommer drengen hjem og sover, for i morgen står den atter på sygehus-besøg….denne gang til en gastrokopi.