Nogle dage skal jeg minde mig selv om, at det tager tid, at blive ok igen. Det er de der dage, hvor jeg synes både fysisk og psykisk fremgang er svær at spore, men så er det, at jeg tager et kig på mine ugeplaner og kan se, at jeg rykker mig.
Ugeplanerne er G U L D værd og det samme er rejsedagbogen.
Jeg lærer mere og mere om mig selv i denne proces og min selvopfattelse udfordres. Det er en proces, som jeg hellere end gerne ville ha været foruden, men det er her jeg er lige nu.

…noget vigtigt i min rejse til “my new normal”
og et billede af disse insekter pryder bogomslaget til min nye notesbog.
Jeg har købt mig sådan en kinabog/notesbog til alle mine tanker og aftaler i forbindelse med psykolog-samtalerne på smerteklinikken…..og selvfølgelig kunne jeg ikke nøjes med en helt almindelig kinabog 😉

Nu er det jo nemt, at sy et betræk til sådan en notesbog, så jeg gik fluks i gang….og blev ved med at klippe forkert og forkert og forkert….nævnte jeg ikke lige, at det er nemt, at sy betræk til en notesbog?
Jo det gjorde jeg da OG det er også nemt, men åbenbart var jeg ikke koncentreret nok, da gik i gang med projektet eller også var katten løbet med målene ;-D
MEN det lykkedes at få et bogomslag syet – omend den blev lidt kedelig i udtrykket end jeg først havde forestillet mig (noget med blonder og knapper og små mærkater). Vigtigt var det dog, at få billedet af de tre guldsmede på forsiden, fordi jeg har læst om deres symbolske betydning og det passer jo så fint til min situation.
Guldsmedens symbolske betydning:
– forandring og tilpasning

– glæde

– en invitation til at dykke ned i følelseslivet

– når en guldsmed viser sig for dig, 
er det en påmindelse om,
 at det er tid til forandring, 
at tilføje livet lidt mere glæde og lys 

– i Japan er guldsmeden et symbol på glæde og genfødsel.

– indianerne så guldsmeden som et symbol for afdødes sjæle.

– IiMayanske kultur er guldsmeden et symbol for kreativitet.
Ja synes I ikke, 
at guldsmeden er et smukt symbol?
Bagerst på bogomslaget har jeg syet et lille mærkat på med ordet BELIEVE og det skal minde mig om, at jeg skal tro på, at jeg bliver ok igen.
Og på den første siden har jeg skrevet nedenstående citat:

Ha en rigtig dejlig dag 🙂


PS. hurrah for den nye medicin, der åbner flere muligheder for at vende tilbage til krea-livet
Jeg ææælsker regnvejrsdage…undskyld 🙂
men derfor kan jeg da også godt savne lidt sommerstemning
takket være den sødeste Dorthe i Panduro Hobby i Kolding,
så lykkedes det mig at få styr på mængden af fyld i blomsterne

I går blev jeg udfordret hos psykologen til at ændre min selvopfattelse. Psykologen tegnede sådan en fin tegning på en whiteboard med mig i midten og en masse sorte og negative tankebobler = sådan ser en deprimeret person ud og det handler “blot”om at ændre tankemønsteret. Dét lød simpelthen for nemt….ha ha, men er der ikke også noget om at kemien i ens hjerne ændres under en depression?
Nå, men i dag har jeg så tænkt over nogle af de positive ting, jeg trods alt har bedrevet…omend de blev lavet med smertens sved haglende ned af ryggen, så HAR jeg lavet noget af det der giver mig den der fede lykkefølelse 🙂 I kender den godt 🙂 Det er den der følelse af at ha kreeret noget med hænderne 🙂

fandt også en måde, at få vendeåbningen usynlig
Og da jeg for længe siden syede disse blomster, gav det mig den skønneste følelse, for i alt 36 blomster blev sendt afsted til nogle meget inspirerende kvinder. Og følelsen af at jeg klarede det, var euforisk 🙂 ….og ja det var en udfordring, at bruge venstre hånd til det meste 🙂
Når jeg kigger på billeder (har fotograferet samtlige 36 blomster), så får jeg mod på at kaste mig ud i endnu et syprojekt 🙂 Uhhh hvad skal jeg vælge? Skal jeg sy et par stykker kattelegetøj? Et etui? En katteseng? 
Det får dog lige vente lidt endnu, for en lægeundersøgelse medførte nogle afsindige smertefyldte dage og jeg er ikke helt på den anden side af den ekstreme overbelastning af nerven i skulderen….jeg fortæller om det i et andet indlæg 🙂 Syntes bare lige at bloggen og jeg selv trængte til et mere positivt indslag 🙂
…jeg er på vej, et skridt af gangen

Jeg har ikke sådan været Take That fan,
men denne sang rører mig pt.

Er i dag startet hos psykologen på smerteklinikken….og så viser det sig, at hun har fået nyt job og jeg derfor skal starte hos en anden psykolog = ventetid igen (har lige ventet i 2 måneder). Typisk mit held :-/ Jeg fik dog sagt, at nu hvor der er åbnet for sluserne, så ville jeg fortsætte hos hende juni måned ud!
Nu har jeg jo spændt sikkerhedshjelmen og sikkerhedsskoene er snøret …eller er sådan nogle mon med velcro? – jeg er i hvert fald klar til at arbejde mig ud af denne depression. Jeg har kæmpet hver dag lige siden, jeg måtte indse, at jeg havde mistet fodfæstet og havde brug for hjælp. NU må der flere værktøjer til!
De fleste mennesker oplever, at miste fodfæstet i løbet af deres liv og det er ALDRIG en skam at bede om hjælp!
Og alligevel var jeg lidt flov, da jeg bad om hjælp. OG netop derfor skriver jeg så åbent om det her på bloggen, for der er jo INGEN grund til at være flov! Måske er jeg mest flov over, at jeg ikke bad om hjælp i tide….inden tankerne blev så grumme. Jeg ville bare såååå gerne selv klare udfordringen, vise at jeg vidste bedre og havde styr på skidtet…..hmmm ja det havde jeg så ikke!
I disse dage er jeg lidt hudløs og selvom jeg gerne ville være et boblende glansbillede af livsglæde og styrke her på bloggen, så er det mere vigtigt for mig at være ærlig. Ærlig om, at jeg kæmper en sej kamp med at finde mig selv, at finde troen på at jeg stadig har en værdi og at jeg bliver ok igen.
MEN det er en kamp jeg vinder!
…jeg skal bare liiige finde ud af hvilken værdi jeg har?
…till you make it

(mit daglige mantra pt.)
At komme ud af depressionen og finde glæden igen sker jo ikke af sig selv. 
Jeg er nødt til at tænke positivt og GØRE noget positivt hver dag….også selvom det hele føles uoverskueligt. 
Jeg er nødt til at sige: “i dag bliver en god dag!” -også selvom jeg ikke føler det, så er der jo noget godt i hver dag. 
Og betyder det, at jeg skal “fake” glæden for en stund, så er det egentligt også ok. Når smilet klistres på og jeg vælger at gøre noget rart for mig selv, så dukker den gamle følelse af “mig” pludselig op uden nogen form for anstrengelse. Og dét føles godt!
MEN jeg glemmer ikke, at hanke op mig selv og det mentale arbejde, der skal gøres for at komme videre. Nej det er ikke nok blot at tænke positivt, ikke nok at “fake” det, for så rammer virkeligheden mig hårdt i nakken og jeg bliver slået hjem i ludo. Det kræver hårdt arbejde ikke at blive hængende i depressionens kviksand og jeg er i arbejdstøjet…..
….min stædighed er her min styrke.

Det er vel på tide, at jeg fortæller hele min historie og ikke blot løfter sløret i små usammenhængende dele..
Jeg ønsker at fortælle den her samlet så I kan forstå hvorfor jeg er så hårdt ramt….også på psyken og ikke bare forkaster mig som et hysterisk kvindevæsen.
26. maj 2014 
Jeg får tæsk af en nabo-pige, der er i en hash-rus. Hun beretter i politirapporten, at jeg kom over til hende, 
men det gjorde jeg ikke. Hun kom over til mig sammen med en veninde og det var i min indkørsel jeg fik tæsk. 
Denne aften går jeg i seng med en giga hovedpine og en arm, der føles som om den er revet af og som jeg heller ikke kan løfte. 
27. maj 2014 
Kontakter jeg lægen, dvs. eget lægehus er lukket og patienter henvises til Lægerne i Billund.
Jeg kontakter også politiet og får oplyst, at jeg blot kan få oprettet et journal nr og dette gøres med det samme, mens vi taler i telefonen. Endvidere oplyses jeg om, at jeg altid kan vende tilbage og melde pigen for vold. Jeg får intet at vide om tidsfrist. Jeg synes at dette er en god løsning, da jeg jo ikke regner med at skaden er permanent og jeg har ikke et ønske om at straffe pigen, der jo har leget i vores have som barn og jeg vil heller ikke være uvenner med hendes forældre (dette lagde politiet særligt vægt på kunne være en konsekvens af en voldsanmeldelse) Med en journal nr ville jeg jo være sikret—også forsikringsmæssigt, så jeg kan få mine udgifter dækket.
Jeg kontakter forsikringsselskabet og får noteret hændelsen. 
28. maj 2014 

Taler jeg med egen læge i telefonen og vi aftaler medicin. Jeg er også forbi lægen og får en slynge på armen 
4. juni 2014 
Er jeg tilbage hos egen læge og her bliver jeg sendt videre på skadestuen i Kolding og starter herefter et forløb med blokader hos en ortopædkirurg, der også havde skadestuevagten denne dag. Han kunne fortælle at jeg havde en betændt slimsæk og en overrevet sene i skulderen. 
Juni 2014 
I denne periode bliver jeg tilfældigt gjort opmærksom på Offerrådgivningen som jeg kontakter og taler med. Offerrådgivningen giver mit telefonnummer til en advokat, der straks be’r mig om at melde overfaldet til politiet. 
8. september 2014 
Er jeg på politistationen og afhøres.
11. september 2014 

Bliver jeg opereret: slimsæk fjernes.

17.-20. september 2014 

Indlagt på Kolding sygehus, da smerterne efter operationen er ulidelige. Ikke en succes og der er flere fejl i journalen.

10. november 2014

Kontrol på Kolding sygehus, hvor ortopædkirurgen nu mener at jeg har en frossen skulder og det kan tage 1-3 år og ja han havde da også hørt om nogen, der gik med en frossen skulder i 10 år? Afsluttes uden genoptræning . Og jeg skal holde armen i ro indtil den frosne skulder ikke længere smerter.

11. november 2014

Kontakter egen lægen og beder om smertestillende medicin.
Får også en tid senere på ugen til en samtale, hvor egen læge allerede står klar med en henvisning til en second opinion. Aftaler også med egen læge, at jeg skal tale med en psykolog, da jeg nu er havnet i en depression over beskeden.

Denne dag modtager jeg et brev fra politiet, om at der ikke rejses tiltale mod skadevolder.

Forsøger at kontakte egen advokat, da jeg er helt uforstående overfor begrundelsen, at jeg ikke er kommet til skade af nogen betydning? Advokaten er i København i denne uge og han vil kontakte mig, når han er tilbage igen….det skete først meget senere..

12. november 2014

Jeg kontakter senior anklageren pr telefon. Jeg er fuldstændig slået ud over uanstændigheden i at kalde min skade for ”ikke betydelig” og tænker at det da må være en fejl. Jeg vil også gerne vide hvilken journal hun har læst det i. Jeg får beskeden, at hun selv har vurderet, at min skade er ubetydelig ud fra politirapporten. Jeg spørger pænt om hun har set min lægejournal og hertil får jeg et skarpt svar, at det vil hun bestemt ikke bruge politiets ressourcer på. Og da jeg spørger om man kan klage over denne afgørelse, får jeg et lige så skarpt NEJ. Jeg kan, som hun skriver lave en civilt søgsmål eller søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Hendes afgørelse kan IKKE ændres.
Dette viser sig sidenhen at være forkert. Jeg havde mulighed for at klage over hendes afgørelse og hun SKULLE ha oplyst og vedlagt information om klagemuligheden. (skadevolder fik oplyst, at der var en klagemulighed?)
November 2015
Jeg er nu helt slået ud og er sendt ud i en seriøs depression .

Jeg har heller ikke megen held med at få kontakt med advokaten, men da han ringer mig op, fortæller han, at han ikke kan gøre noget før han modtager denne afgørelse fra senior-anklageren. Jeg bliver ved med at spørge om det virkelig kan være rigtigt, at hun må skrive at min skade ikke er betydelig?

Herefter er dagene sorte som i S O R T.

Gennem forsikringen får jeg bevilliget 10 timers psykolog-timer, men da jeg ikke har mulighed for at komme frem til den henviste psykolog, får jeg samtalerne over telefonen. Dette fungerede fint og noget jeg vil fortælle mere om i et andet blog-indlæg
21. november 2015
Jeg får en second opinion hos overlægen i ortopædkirurgi på Vejle sygehus, der straks konstaterer, at jeg har fået en nerveskade ved slaget/overfaldet. En skade, der er permanent og som jeg skal lære at leve med.

Herefter starter jeg et forløb på Vejle Sygehus hos en afspændingspædagog, for at få styr på om nogle af smerterne også skyldes det chok kroppen (og sindet) fik ved overfaldet. Behandlingen var meget lig med den KST, som jeg havde fået på Anemoneklinikken helt frem til operationen. Afspændingspædagogen kunne også konstatere, at smerterne alene skyldtes nerveskaden.


December 2014/Januar 2015
Jeg får den endelige besked fra ortopædkirurgen om, at jeg skal lære at leve med smerten (den der overdøvende brændende sviende smerte) og hun ikke kan tilbyde mig mere pt? Jeg nægter at give op og be’r om en løsning på alternativ smertestillende medicin, der kan tillade mig, at køre bil (plus medicinen ikke virkede optimalt) Ortopædkirurgen kunne så tilbyde at sende mig videre i systemet og lige nu er jeg tilknyttet smerteklinikken i Give. Se man skal ikke altid tage et nej for et nej 😉
26. januar 2015

Advokaten bekræfter, at han nu har modtaget brev fra senior anklageren om at sagen mod skadevolder er frafaldet. Tidsfristen for at klage er nu passeret (i øvrigt har advokaten ikke på noget tidspunkt nævnt en klagemulighed…det har jeg selv fundet ud af ved at kontakte politiklagemyndigheden, da jeg i april måned forsøger at finde hoved og hale i min situation)
Nu hvor advokaten har modtaget brevet fra senior anklageren, kan han sende papirerne ind til Erstatningsnævnet, hvor jeg har mulighed for at søge erstatning.

20. marts 2015

Modtager jeg mail fra advokaten med et svar fra Erstatningsnævnet. Dette brev forstår jeg ikke helt ordlyden af og kontakter advokaten. Jeg taler med sekretæren og hun forklarer, at det er en afvisning med mindre jeg kan give en god begrundelse for den sene voldsanmeldelse. Sekretæren, som jeg hovedsagelig har haft kontakt med skriver en begrundelse, som sendes til Erstatningsnævnet.

April 2015
Jeg har kontaktet Erstatningsnævnet, der forklarede mig, at svar-mailen, er et høringssvar, hvor de beder om flere oplysninger inden afgørelsen træffes. Hun fortæller også at der skal MEGET til for at de ser bort fra reglerne omkring anmeldelsestidspunktet (politiet har ikke dateret journal nummeret med den dag, jeg meldte overfaldet?).

…..venter på svar fra Erstatningsnævnet og kan forvente et svar juni.

Kontakter anden advokat og får hende til at se på hele sagen og papirerne, da jeg føler mig usikker og ikke hørt. Svaret var nedslående og hun sagde, at jeg heller ikke skulle forvente nogen form for erstatning fra Erstatningsnævnet med følgende begrundelse:

– skadevolder havde ikke til hensigt at skade mig
– politiet frafaldt tiltalen (også selvom om det var på fejlagtigt grundlag)

Maj 2015

Jeg forsøger at finde “my new normal” og holde fokus på, at jeg VIL ha hjælp og der MÅ være en løsning, så jeg kan vende tilbage til et rimeligt aktivitetsniveau (og køre bil igen) 

Tak fordi du læste til enden på min lange fortælling her 🙂
…som jeg egentlig ikke gider fejre,

I går var det præcist et år siden, at en nabo-pige i en hash-psykose, gav mig tæsk og efterlod mig med en permanent skade/handicap.
Det var en underlig dag i går.
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle græde eller slå et slag for, at jeg stadig er oprejst trods flere udfordringer i det forløbne år.
Det endte med at jeg bare V A R og fortrængte hver en tanke om noget som helst…..og spiste rabarber crumble 😉
I dag er jeg træt og kan heller ikke rigtig finde ud af hvor jeg er eller hvad jeg skal stille op med tomhed, der fylder mit sind. 
Egentlig vil jeg sige, at jeg er på rette vej og dagene bliver lysere og lysere, men nogle dage er altså bare G R Å. De grå dages gråd er afløst af stilhed, eftertænksomhed og en målrettet vilje til at finde en løsning….og finde en vej ud af depressionen. 
Tænk at der er gået et år?! 
Ha en god aften 🙂
…i hverdagen.

Jeg er startet på nyt medicin (Lyrica) og oplever en uoverskuelig T R Æ T H E D og kroppen føles tung og dvask. Nu håber jeg at det blot er en overgang, at jeg rammes af denne bivirkning, for jeg er ved at nå til enden på listen af mulige smertestillende præparater. Faktisk synes jeg slet ikke at Lyrica virker på smerterne og jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme smertelindring :-/
T Å L M O D I G H E D
Jeg må grave noget tålmodighed frem og holde ud. Det skal virke. Jeg higer efter en løsning.
Efter sådan en dag som i går, hvor jeg INTET fik lavet….end ikke at komme i bad lykkedes det mig….ja så ryger humøret helt i bund. Jeg er ekspert i at slå mig selv i hovedet og skyldfølelsen banker i mit hoved og hjertet bliver så tungt.
Tænker lidt over hvorfor det er så vigtigt for mig, at være produktiv? 
At tage en dag eller flere ud af kalenderen fungerer ikke for min mentale sundhed! 
…er helt klart på at blive ok igen.
Jeg er startet på Smerteklinikken i Give og her er der fokus smertelindring og psyken. At være tilknyttet Smerteklinikken giver mig fokus og noget helt konkret, at skulle forholde sig til. Jeg føler mig ikke længere i frit fald og er her en aktiv medspiller i mit liv med disse lorte nerve-smerter.
På klinikken er jeg, foruden lægekonsultationer, blevet tilbudt:
  – medicinundervisning 
– et smertehåndteringskursus
– fysioterapi 
– pyskolog-samtaler
Indtil videre har jeg været til screeningssamtaler, lægekonsultation og medicinundervisning, da der er ventetid på resten…..desværre for jeg er jo utålmodig efter at komme i gang…..jeg vil stadig gerne komme frem til “my new normal” med lynets hast 😉
Selvfølgelig er jeg nødt til at være tålmodig og det tager tid, at finde frem til den helt rigtige smertelindring/medicin. Lige nu, i skrivende stund, er jeg ved at teste nyt medicin 🙂 Jeg har prøvet flere forskellige slags uden succes og dette nye medicin har indtil videre absolut ingen effekt…jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme effekt. Nu er det sådan, at jeg skal øges i dosis langsomt, for ikke at løbe ind i for mange af bivirkningerne, så det bliver nok en drøj måned at komme igennem, før jeg er på fuld dosis…..
…..men jeg giver ikke op, for jeg er ved at finde nogle tricks i hverdagen, så jeg kan håndtere smerterne sådan lidt af gangen, for det er seriøst ikke nemt, når ens skulder i den mest skingre, overdøvende, decibeldræbende tone råber: “alarm, alarm”. Ja nogle gange må jeg lige tjekke om min arm faktisk er revet af og der blot stikker en benstump ud sammen med et par “ledninger”. Så er det, at jeg skal huske, at smerterne ikke skal styre mit liv….nej det er nemlig mig der bestemmer 🙂
….faktisk har jeg været tilbage i et par dage, 
men der har ikke været overskud til at blogge.

Jeg er så glad for dette kort, som jeg har fået.
Tusind tak Johanna <3
I dag føler jeg mig trist til mode, 
men samtidig også målrettet på at blive ok igen.
Påsken og de der ekstra påskedage, som jeg gav mig selv og min familie i virkeligheds-fortræningens navn, gav mig også kræfter til at komme videre i rejsen til “my new normal”.
Og hvad har jeg så bedrevet tiden med indtil nu?
Jo først gik der et par ekstra påske-dage 😉 , hvor jeg valgte krea frem for bad og andre aktiviteter. Det var et par hårde dage på smertefronten, men sjælen blev beriget og mine fysiske rammer udforsket…..damn det er ikke meget jeg har at give af……hvilket jeg jo godt vidste i forvejen.
Derudover er jeg også startet på smerteklinikken i Give, hvor forskellige smertestillende præparater testes. Indtil videre er det ikke den store succes, men jeg har tillid til, at der findes et præparat, der kan smertelindre mig til en fornuftig tilværelse og tillade bilkørsel (i en handicap-udstyret-bil).
I mandags var jeg til medicin-undervisning og det gav en del at tænke over og en del spørgsmål til næste lægebesøg på smerteklinikken 🙂
I dag har jeg været hos egen læge til en funktions-attest til forsikringen og det satte ligesom tonen for humøret i dag. Ikke sådan at forstå, at jeg har noget at klage over i forhold til min læge….nej tværtimod…min læge er fantastisk og hun giver mig altid en styrke til at kæmpe videre for at blive ok igen (nerveskaden kan hun desværre ikke gøre noget ved, men hun har en tro på, at jeg er stærk og finde min livsglæde igen)
Jeg er bare stadig vældig sårbar, når virkeligheden presser på. Jeg kan ikke holde ud, at diagnosen er som den er…..kan ikke holde ud, at jeg ikke kan komme fri af dette smertehelvede…
Nervesmerter er et sandt helvede!
Hver dag er en (pr)øvelse i at finde lyspunkterne, at finde lysten til livet og glæden ved de ting, jeg faktisk formår at få lavet 🙂  Det er ikke så tosset at være udstyrret med et trodsigt temperament 🙂