…til min seje hækle-pige.
Jeg “underviser” jo et par piger i hækling og den ene pige kommer med sit grej i en plastikpose og selvom det er en Panduro Hobby pose, så synes jeg nu alligevel, at den skulle skiftes ud 🙂 Og da hun i mandags havde skiftet Panduro posen ud med en Rema pose MÅTTE der ske noget 🙂
Jeg spurgte hende hvilket udtryk, hun ønskede på tasken og hun skitsede hurtigt en idé. Jeg har et design liggende på en hækletaske, som er hurtig at sy, men pigens skitse mindede om et par cowboybukser…og ja så foreslog jeg om hun kunne li’ en genbrugsidé?
Svaret er jo tydeligt at se på billederne, for hun syntes at det var den helt rigtige idé og sammen fandt vi, i den lokale genbrugs, et par denimshorts i en børne-størrelse 🙂 Og et bælte, der blev brugt til skulderrem 🙂

Og så var super enkelt og hurtigt at sy tasken. 

Nu har min hækle-pige en taske, hvor der er plads til hækleetuiet (for sådan et har hun selvfølgelig), notesbogen (hvor hun skriver opskriften ned i til eget design…jep hun er så sej) og der er også plads til garn 🙂
#hurraformedicin 
#avminarm
#dageneftervarprisenhøj
#mendetvardetheleværd
…noget vigtigt i min rejse til “my new normal”
og et billede af disse insekter pryder bogomslaget til min nye notesbog.
Jeg har købt mig sådan en kinabog/notesbog til alle mine tanker og aftaler i forbindelse med psykolog-samtalerne på smerteklinikken…..og selvfølgelig kunne jeg ikke nøjes med en helt almindelig kinabog 😉

Nu er det jo nemt, at sy et betræk til sådan en notesbog, så jeg gik fluks i gang….og blev ved med at klippe forkert og forkert og forkert….nævnte jeg ikke lige, at det er nemt, at sy betræk til en notesbog?
Jo det gjorde jeg da OG det er også nemt, men åbenbart var jeg ikke koncentreret nok, da gik i gang med projektet eller også var katten løbet med målene ;-D
MEN det lykkedes at få et bogomslag syet – omend den blev lidt kedelig i udtrykket end jeg først havde forestillet mig (noget med blonder og knapper og små mærkater). Vigtigt var det dog, at få billedet af de tre guldsmede på forsiden, fordi jeg har læst om deres symbolske betydning og det passer jo så fint til min situation.
Guldsmedens symbolske betydning:
– forandring og tilpasning

– glæde

– en invitation til at dykke ned i følelseslivet

– når en guldsmed viser sig for dig, 
er det en påmindelse om,
 at det er tid til forandring, 
at tilføje livet lidt mere glæde og lys 

– i Japan er guldsmeden et symbol på glæde og genfødsel.

– indianerne så guldsmeden som et symbol for afdødes sjæle.

– IiMayanske kultur er guldsmeden et symbol for kreativitet.
Ja synes I ikke, 
at guldsmeden er et smukt symbol?
Bagerst på bogomslaget har jeg syet et lille mærkat på med ordet BELIEVE og det skal minde mig om, at jeg skal tro på, at jeg bliver ok igen.
Og på den første siden har jeg skrevet nedenstående citat:

Ha en rigtig dejlig dag 🙂


PS. hurrah for den nye medicin, der åbner flere muligheder for at vende tilbage til krea-livet
Jeg har fået en så fin gave af mine to hækle-piger 🙂

Jeg er rørt over hvor nøje udvalgt de enkelte ting er 
og som pigerne forklarede:
Lys: fordi vi altid har lys på bordet og farven er heller ikke tilfældig, da den matcher til mine yndlings Tilda dåser, der normalt står på en bakke sammen med lys, blomster og nips 🙂
Pung: fordi jeg elsker prikker og så har den samme farve som de servietter, der ligger på på pigernes eftermiddags-snack-tallerken 🙂 Jeg sørger nemlig altid for lidt til dem, når de kommer lige efter skole….det giver dem tid til at “lande” og få lidt energi igen.
Håndsæbe og håndlotion: fordi jeg altid har en håndcreme stående på kreakontoret til mine tørre hænder (havde en dag sagt til pigerne, at man altså kan få så tørre hænder af at arbejde med papir, stof og garn 😉 )

serviet og Tilda-dåse 😉
OG der var også et stykke chokolade med i den fine gave fra pigerne, men den har jeg altså for længst spist 😉
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
Jeg er så glad for disse hækle-timer med pigerne, hvor jeg giver min passion videre…også selvom jeg ikke hækler (endnu). Det ville ha’ været nemt, at afvise pigerne, da de spurgte om jeg ville lære dem, at hækle, men jeg holdt fast i den del af mig selv, der elsker at lære fra mig. Disse timer med pigerne er mit frikvarter og jeg glæder mig såååå meget over, at se hvordan de er “hooked”. 
Jeg ææælsker regnvejrsdage…undskyld 🙂
men derfor kan jeg da også godt savne lidt sommerstemning
takket være den sødeste Dorthe i Panduro Hobby i Kolding,
så lykkedes det mig at få styr på mængden af fyld i blomsterne

I går blev jeg udfordret hos psykologen til at ændre min selvopfattelse. Psykologen tegnede sådan en fin tegning på en whiteboard med mig i midten og en masse sorte og negative tankebobler = sådan ser en deprimeret person ud og det handler “blot”om at ændre tankemønsteret. Dét lød simpelthen for nemt….ha ha, men er der ikke også noget om at kemien i ens hjerne ændres under en depression?
Nå, men i dag har jeg så tænkt over nogle af de positive ting, jeg trods alt har bedrevet…omend de blev lavet med smertens sved haglende ned af ryggen, så HAR jeg lavet noget af det der giver mig den der fede lykkefølelse 🙂 I kender den godt 🙂 Det er den der følelse af at ha kreeret noget med hænderne 🙂

fandt også en måde, at få vendeåbningen usynlig
Og da jeg for længe siden syede disse blomster, gav det mig den skønneste følelse, for i alt 36 blomster blev sendt afsted til nogle meget inspirerende kvinder. Og følelsen af at jeg klarede det, var euforisk 🙂 ….og ja det var en udfordring, at bruge venstre hånd til det meste 🙂
Når jeg kigger på billeder (har fotograferet samtlige 36 blomster), så får jeg mod på at kaste mig ud i endnu et syprojekt 🙂 Uhhh hvad skal jeg vælge? Skal jeg sy et par stykker kattelegetøj? Et etui? En katteseng? 
Det får dog lige vente lidt endnu, for en lægeundersøgelse medførte nogle afsindige smertefyldte dage og jeg er ikke helt på den anden side af den ekstreme overbelastning af nerven i skulderen….jeg fortæller om det i et andet indlæg 🙂 Syntes bare lige at bloggen og jeg selv trængte til et mere positivt indslag 🙂
…jeg er på vej, et skridt af gangen

…ja jeg fortsætter lige påsken og dens erindrings-flugt
(den der med at lade som om at jeg er ok)

Tilda julelam i forårs-forklædning 😉
Lidt ærgerligt at billedet ikke viser stoffets struktur,
men det er en gammel dug, der blev slagtet og syet af 😉
Det er lidt svært at vende tilbage til virkeligheden
og jeg stritter imod,
men nu går den ikke længere.
Det er på tide at forholde sig til virkeligheden igen. Jeg har ikke været smertefri i påsken….langt fra…men jeg gav mig selv lov til at udnytte hvert et sekund på krea….av, av, av min arm, men hvilken lykke 🙂
Det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, når jeg nu VIL og INSISTERER på et krealiv. Nogle gange må jeg vælge om jeg skal i bad eller sy lidt på symaskinen….gæt hvor tit jeg lugter af gammel sved? ;-D
Humøret havde helt klart godt af denne pause fra virkeligheden og jeg føler mig mentalt mere klar til at skulle igang med diverse klage-opråb til de forskellige instanser. Og klage vil jeg skisme! Også selvom det ikke ændrer noget, så VIL jeg altså høres! 
Jeg lover snart at skrive hvad det er, der sådan har sendt mig til tælling og hvorfor jeg har mistet tillid til systemet og retfærdigheden. Det er en historie fra det virkelige liv, hvor alt uheld og inkompetence er samlet i én sag……og om hvor naiv en tiltro jeg har til fagfolk. 
I dag skal der lige styr på hjemmet.
Dette er indlægget, som jeg ville har skrevet i går.

I dag falder ordene nemmere 🙂 Fik nemlig vendt dagens emne med min kære mand og nogle gange hjælper det jo at sige tingene højt eller vende det med en anden.
Here goes….
Jeg er sikker på, at jeg næppe er den eneste i dette ganske danske land, der bruger krea-trangen og -tiden i modgang og medgang.
Krea i medgang, er der hvor glæden over hverdagen eller en begivenhed flyder over og bliver til nogle skønne kreative timer ved symaskinen, med hæklenålen, med strikkepindene eller hvad hjertet nu begærer af krea. Og ja det er jo med hjertet vi sidder med vores krea og det bliver en rum tid, hvor fordybelsen og kreativiteten fylder hele ens tankevirksomhed. En rum tid, hvor hverdagens udfordringer eller glæde får afløb og kun nuet eksisterer. 
Og krea giver livskvalitet.
Da jeg var 23 år gammel og lige startet på lærerseminariet blev jeg påkørt af en ung fyr, der kørte for stærkt og overså mig i min lille bil. Skraldebang sagde det …..eller hvilken lyd krøllet metal nu giver. 
Dengang fik jeg at vide, at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen og at det var fjollet at fortsætte min uddannelse. MEN jeg tog min uddannelse og jeg arbejdede også i mange år som lærer. Som 23-årig måtte jeg “sadle om” og lægge visse drømme på hylden. Det var svært og ikke uden protest og trodsighed, men jeg fandt en ro og en rytme i en hverdag med mange smerter. 
Jeg kan huske, at jeg dengang kiggede alvorligt på min mand og sagde: “Tror du, at jeg om 20 år har fundet ro og accept i det hele?” Sjovt nok, så talte vi om dette spørgsmål, inden jeg fik tæsk, og med glæde kunne jeg sige, at jeg faktisk var lykkelig og tilfreds selvom jeg ikke havde nået mine ungdomsdrømme og ikke længere kunne arbejde som lærer. Jeg havde fyldt hverdagen med glæde over mit håndarbejde og min familie…..og det var ikke så tosset et liv. Og med blogland fandt jeg det fællesskab, jeg ikke længere havde gennem mit arbejde.
Med min ufrivillige krea-pause, har jeg tænkt meget over, hvorfor og hvad jeg får ud af disse krea-stunder…sådan helt præcist. Og kan jeg leve lykkeligt uden?
Håndarbejde blev min passion, min glæde, men også min ubevidste flugt fra smerter og dårlig samvittighed. Måske er det også derfor, at jeg er mere interesseret i processen frem for produktet. I vores hjem er der ikke mange spor af mine håndarbejder, for jeg giver stort set alt væk 😉
Nu hvor jeg pludselig har en arm, der ikke længere er så samarbejdsvillig, så tvinger det mig jo til at forholde mig til spørgsmålet om hvad krea betyder for mig og hvorfor jeg er så desperat efter at komme tilbage til mine krea-sysler. I skrivende stund har jeg ikke hele svaret på disse spørgsmål, men jeg ved, at krea er en del af mig og noget som jeg ikke vil give slip på…..ikke bare for ubevidst at flygte fra hverdagens udfordringer, men fordi det virkelig giver mig en glæde indeni og der tikker plus-energi ind på kontoen.
En del af min rejse til “my new normal” gik også igennem det ødeland af nul krea og her fandt jeg ingen glæde, men til gengæld en sikker tro på, at krea er en vigtig og blivende del af mit liv. 
Uanset hvordan eller hvorfor du bruger dine krea-stunder , 
så kan du helt sikkert også forstå min frustration.
Hvorfor er du laver du håndarbejde?
Kan du leve uden krea-stunder?
underforstået, at familien selvfølgelige er vigtigst
….eller noget i den stil 😉
Disse Tilda påske-hare-hjerter tog en krig at lave
og selvom skulderen/armen protesterede,
så GJORDE jeg det.
Jeg nægter opgive mit krealiv!!!
Påskehjerterne blev syet i starten af februar, 
hvor kampgejsten var ved at vækkes i mig.

For dem der også følger mig på IG, så kan jeg fortælle, 
at gårsdagens afgørelse gjorde humøret er sort, sort, sort og atter sort. 
Og det bliver ikke bedre af, at mit nye medicin IKKE virker.
For dem der ikke følger med på IG, s
å beretter jeg om det i næste uge. 
Weekenderne holder jeg blogfri indtil videre 🙂

Ville egentlig ha fortsat rejsebeskrivelsen fra i går,
men dagen i dag er brugt på en afbudstid på smerteklinikken 🙂
Så det bliver til et krea-indlæg
og det er jo heller ikke så dumt på en regnfuld onsdag 🙂
Disse så filt-påske-harer har jeg syet efter linket her