En lille stak konfirmationskort blev klippet og klistret…..og ikke fotograferet (?).
Og da jeg havde fundet klippe/klistre-sagerne frem, kunne jeg jo lige så godt fortsætte med at lave kort 🙂 Udklip fra blade og reklamer kan jo nemt blive til kort-dekoration. Jeg er ikke nogen haj til at lave kort, men enkle kort, kan jeg klare. 
Ofte står jeg lige og mangler et kort til de ting, som jeg sender med posten. Nu har jeg lidt på lager igen 🙂
I dag nyder jeg, at manden min har fri og at vi sidder i hver sin ende af huset ;D Jeg sidder på krea-kontoret og skal i gang med at sy lidt og manden sidder på kontoret og laver et eller andet (tror faktisk, at han sidder og arbejder). Om to timer mødes vi på midten….i stuen….til sofa-hygge og de sidste hveder fra i går 🙂 En film sættes i dvd-afspilleren og der skal rå-hygges.