….med masser af ting, der kan laves af
KUN FIRKANTER
Helle Schjønning, der er forfatteren til den mest fantastiske, hyggeligste og inspirerende bog;  Magiske måneder, har nu også udgivet en strikkebog: Kun firkanter.
Som jeg skrevet før, så strikker jeg ikke….siger oftest, at jeg ikke kan, men i virkeligheden, så kan jeg godt strikke….har tilmed i tidernes morgen lært, at lave strikkeopskrifter i det små, MEN jeg strikker altså ikke mere 😉
…eller det vil sige, jeg kunne godt fristes til at begynde….hende den dygtige Stine Hoelgaard lokker jævnligt med smukke designs, men nu lokker Helle også 😉
Bogen Kun firkanter giver så mange variationer over temaet “firkanter”, så alle kan være med. Selv det første, måske kiksede, strikkeforsøg vil kunne blive til noget fint og brugbart. Genialt i forhold til at få en succes-oplevelse med strikning. Tør godt love, at når min arm atter er funktionsdygtig, så sidder jeg med strikkepindene OG min niece Vigga 🙂 Jeg kunne jo også kigge forbi den lokale ungdomsklub (10-18 årige), for med bogen under armen, er der jo mulighed for gode oplevelser med strikning.

er helt pjattet med denne ræv
øhhh ham der Russell Crove,
holder han ikke lidt specielt på strikkepindene?

bagsiden af bogen

Hvis man nu ikke vil forlade hækling til fordel for strik, vil jeg mene, at mange af projekterne også kan omsættes til hækling 🙂

…ja man kan jo ikke komme udenom, 
at vi skal til at tænke på juledekorationerne
og jeg gætter på, at mange allerede har styr på det 😉
MEN
Claus Dalby‘s nye julebog er uden tvivl en vanvittig
lækker og inspirerende bog.
Jeg har bogen liggende på krea-bordet og den følger såmænd også med ind på natbordet 😉 Ikke alene er den fuld af inspirerende billeder, men den er også velskrevet. Det føles næsten som om man har selveste hr. Dalby stående ved siden af og forklarer hvordan man laver smukke juledekorationer og stillebens.

Farvemæssigt er min julestil rød og hvid, men derfor kan man jo godt blive inspireret og se skønheden i de øvrige julefarver. Specielt drages jeg mod de sarte kober-grønne farver 😉
Nedenstående billede fra bogen, har jeg bragt på bloggen, da jeg har sådan et filigran-træ stående, som jeg fik foræret af søde Iben. Synes ideen med også at bruge træet på julebordet, er sådan en fin idé 🙂

I aften vil jeg igen fordybe mig i bogen og overveje hvad, der skal købes ind til julens dekorationer…..selvom jeg er begrænset i forhold til armen, så har Claus Dalby fine eksempler på hvordan man pynter færdige kranse, så de kommer til at ligne en million 🙂
….er disse to bøger, som jeg klart kan anbefale 🙂
kan du li’ selv at designe dine ting, så er bogen G U L D

Sidsel Sangild har begået oversættelsen af bøgerne, 
der også kan købes på hendes webshop.
Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at hækle igen 🙂
TUSIND TAK for inspirationen Sidsel.

smukke snefnug, som jeg drømmer om at hækle

Sidsel Sangild er helt klart mit store hækle-idol og jeg beundrer hendes evne til at lege med strukturer. Selv elsker jeg strukturer, for så skal jeg ikke forholde mig til så meget til farvevalg 😉